Orkester 2019

Bruno Jensen

Jeg er født i 1947 på Næstved egnen, hvor jeg lærte at spille harmonika under næsten hele min skolegang. Som ung mand begyndte jeg at spille i diverse grupper på spillesteder rundt omkring på Sjælland, men nu på elorgel og klaver – harmonikaen var gledet helt ud af billedet. Dette fortsatte i nogle år, hvorefter jeg gik solo og begyndte at spille på spisesteder, barer og deslige. På disse steder spillede jeg klaver og elorgel – som regel samtidig. På dette tidspunkt steg min interesse for den klassiske musik, fordi jeg brugte en del klassiske numre som jeg ‘peppede’ lidt op. Dette liv som solomusiker skulle dog vise sig at være afslutningen på mit virke som musiker, idet jeg efter ca. 3 år stoppede – hvorefter jeg gik i lære som radiomekaniker.

De næste 10 år spillede jeg næsten ikke, men fik så lyst til at gå 2 år på Folkeuniversitetet, og derefter fik mulighed for at gå til optagelses prøve til PO studiet ( Præliminær Organist ). De næste 3 år gik jeg på PO studiet og fik min organist eksamen i 1989. Jeg har således virket som organist i ca. 15 år ved siden af mit fuldtidsjob som medicotekniker og siden it tekniker i det offentlige, men er nu holdt på grund af alder.

Omkring år 2000 fik jeg min gamle interesse for harmonikaen igen og i særdeleshed interesse for den franske musette genre. Jeg har haft den glæde, at blive undervist af nogle af verdens store accordion profiler i Frankrig, hvor jeg var nede i 2003. Jeg spiller dog meget andet end musette – såsom svensk, tysk, italiensk, russisk, dansk etc.

Jeg har siden nået at indspille 2 cd´er som kan købes på Thy Harmonikatræf, og spiller hvert år på mange festivals, træf, mærkedage og koncerter. Jeg tænker på at producere en cd mere, men ved ikke helt hvornår det sker.

Ellers er jeg nu pensionist og befinder mig rigtig godt med det.

Kontakt:
Bruno Jensen
Tlf.: 2024 0140
Mail: bruno@musette.dk
www.musette.dk

Nielsen-Banden

Orkestret Nielsen Band har igennem mange år leveret kvalitetsmusik til alt fra receptioner, kirkekoncerter, folkedansernes legestuer, gammeldaws juletræsfester samt hvad der byder sig.

Orkestret Nielsen Band har denne gang sammensat et blandet musikprogram begyndende med lidt instrumentalt. Vi fik sidste år et par diskrete ønsker, som vi da med glæde opfylder i år. Kim slipper derefter kontrabassen og griber mikrofonen for at få sat rigtig gang i festen og sørge for tip-top stemning til den efterfølgende dans ved diverse orkestre.

OBS: – Vi kan se, at det er meget ”hot” og helt ”in”at udgive CD´er, men det kan vi ikke finde ud af ;o) Til gengæld opfordrer vi til, at man går ind på vores hjemmeside www.nielsen-banden.dk hvor der findes rå mængder af gratis smagsprøver på div musik, som vi har indspillet/optaget gennem årene. God fornøjelse!

Kontakt person:
Arthur Nielsen
Tlf.: 96 500 308
www.nielsen-banden.dk

Træf-Orkestret

Træf-orkestret er et dannet i  1994 efter et Bindslev træf da alle der var der spillede i forskellige sammenhæng. Derfor blev vi enige om at danne TRÆF-ORKESTRET.

Vi er i dag 9 faste medlemmer.

Vi har udgivet 1 bånd samt 2 CD

MUSIK

Vi spiller dansemusik til dem der er lidt voksne og vi kan alle selv godt lide vores numre der tæller ca. 600 stk der kan underholdes med når vi er ude.

Orkestret er ved at være ”ret så voksne” og spiller lidt mere begrænset end før, men vi har stadig gnisten og har heller ikke planer om at stoppe.

Øvedag

Vi har fast øvedag hver torsdag fra 18.30- 22.00

Spillesteder

Plejehjem/ kræmmermarkeder/ byfester 0g danseforeninger ligeledes deltager vi i træffene så meget vi orker

Kontakt person:
Leder/ Carsten S. Kjærbye
Tlf.: 31 31 14 60

Danseorkestret Thylandia

Danseorkestret THYLANDIA er, som navnet siger et danseorkester, og vi holder meget af at spille til dans, men spiller også gerne til underholdning.

Vores repertoire er dansktop, country, trad. harmonikamusik plus det løse.

Vi er p.t. 10 spillemænd i orkestret, og instrumenteringen er guitar, bas, trommer, harmonika, keyboard, trompet og selvfølgelig sang.

Vi afholder selv danseaftener, som foregår I Hyttefadet i Vildsund, og finder sted den anden fredag i hver måned fra kl. 19:30 til kl. 23:00. Alle er velkomne og det koster p.t. kr. 75,00 inkl. kaffe og brød, at komme ind.

Vi har også et repertoire, som ikke appellerer så meget til dans, men er mere velegnet til underholdning på f.eks. plejehjem m.v. Her er det harmonikamusik, viseprægede ting og fællessang der kommer i højsædet.

Vor vigtigste opgave er, at spille populær og livsbekræftende musik.

Kontakt person:
Arne Morsing
orkesterleder
tlf.: 97922113 og 40199613
www.thylandiadans.dk

 

Rudi´s  Blue Ladybirds

Rudi_1

Gruppens navn er måske ikke så let at finde noget argument for, men der er i allerhøjeste grad mening med galskaben.

Det er sådan, at alle 3 Beltuna Harmonikaer som Anita, Linda og Rasmus,  spiller på er sponsoreret fra Rudolf’s Harmonikaforretning som hedder Accordionhouse ( www.accordionhouse.dk ) Rudolf hedder i daglig tale Rudi – deraf første del af navnet. Næste del – Blue – handler om Anita. Hun er ellevild med farven blå, så det er i al sin enkelthed det det handler om. Den sidste del – Ladybirds – handler om Linda. Det er engelsk og betyder mariehøns, og dem kan Linda rigtig godt lide.

Så derfor hedder vi det vi gør. Det var da en lidt sjov forklaring – ik’

Vi har cd’er til salg, som kan købes på Thy Harmonikatræf.

Kontakt person:
Linda Meldgaard
Tlf.: 28 74 98 55
www.rudisblueladybirds.dk

Vindstyrke 15

VINDSTYRKE 15 er en harmonikaklub som er startet i Hirtshals 1985.
Klubben er sammensat af harmonikaspillere, rytmegruppe, vokalister og kor.

VINDSTYRKE 15 har i alt foretaget 11 musikudgivelser.
De seneste år har efterspørgslen været stor på at få kassettebånd vol. et, to og tre overført til cd. – En udfordring som Vindstyrke 15 har taget op, og sat i produktion, cd’erne er nu at finde på markedet af populær dansktop musik.

VINDSTYRKE 15’s medlemmer har skrevet tekster og komponeret melodier som er indspillet på CD.

VINDSTYRKE 15 har ligget på DR. Dansktop med bl.a.
En dag i maj – I Løvens gab – Vejen hjem ad – Når en stjerne står tændt

Kontakt person:
Per Nielsen
Tlf.: 23 96 13 91
Preben Jensen
Tlf.: 98 9618 21
www.vindstyrke15.dk

Benny´s Tøzer

Benny’s Tøzer består af 7 tøzer. Vi spiller primært dansk, norsk og svensk gammeldans, i egne arrangementer og kompositioner.
Vi har spillet sammen i omkring 5 år, men alle tøzerne har spillet i mange år i andre sammenhænge og genrer.

Benny’s Tøzer er blevet beskrevet som et ”dogme-band”, da vi udelukkende spiller musik med pigenavne eller musik der handler om kvinder.
Vi har vores navn fra vores trommeslager Benny, som vi desværre mistede sidste år.

Vi kunne også kalde os Reidar Dahle’s veninder, for vi er heldige at have den norske top-guitarist med os, når lejligheden byder sig.

Vi spiller mest på træf og festivaler, og vi får ekstra energi og spilleglæde når vi har mulighed for at spille til dans.

Derfor glæder vi os til ekstra meget til Thy-Træf.

Kontakt person: Karin Højholt, Tlf.: 26 20 65 41

HARMONIKA BANDitterne

 

HARMONIKA BANDitterne består af Hanne Nielsen og Aage Ellgaard fra Kolding og blev startet i 2010. 

Når vi underholder på ældreinstitutioner, er vores repertoire hovedsagelig harmonikamusik og fælles-sang, samt sjove viser. Desuden skriver Hanne selv både musik og tekster og udgav i 2017 den første CD. 

En anden del af vores repertoire er når vi spiller til private fester, hvor vi lægger stor vægt på glad og frisk musik, der får publikum ud på dansegulvet. 

På Thy Harmonikatræf stiller vi op med Harmonika Banditterne´s Træfband som består af: 

Hanne Nielsen Harmonika 
Aage Ellgaard Harmonika, sang og savspil 
Arne Andersen Harmonika 
Kaj-Aage Jensen Trommer 
Connie Ellgaard Sang Connie er også sangerinde i trioen ”VocalJoy” og gospelkoret ”Lusangi”. 
Arne Morsing Guitar. 

Vi har sammensat et program med glad dansemusik med populære melodier, der helt sikkert vil få publi-kum op af stolene. 

Kontakt person:
Hanne Nielsen 26 59 09 34
Aage Ellgaard 60 66 14 67
E-Mail: banditaage16@gmail.com www.harmonikabanditterne.dk 

Det Grå Guld Sydthy

I 2003 fik gruppen navnet Det Grå Guld-Sydthy, men samspillet med mange af orkestrets medlemmer går mange flere år tilbage..

I begyndelsen var det udelukkende et harmonikaer, men snart fik vi bas koblet til, og kort efter trommer, – så var vi godt i gang, men vi manglede ligesom noget, og fik så en guitar koblet til, og så var vi der vi gerne ville være.

Gruppen har hele tiden forsøgt at udvikle musikken og repertoiret – og efter nogle spæde tiltag, kom der også lidt sang til.

Gruppens sammensætning nu er: Otte på harmonika/sang, bas, guitar og trommer.

Der spilles musik der både kan synge med på, danses til, samt blive i godt humør af.

Vi spiller til mange forskellige arrangementer, bl.a. på plejecentre, kroer, forsamlingshuse og idrætshaller, samt få private arrangementer, så vi kommer mange steder, og er sikre på programmet til Thy Harmonikatræf.

Så har I lyst til en aften med dans og musik I forstår, så skulle I prøve at finde os, www.detgraaguld-sydthy.dk eller du kunne købe vores CD udgivelser ”Nede Ved Fjorden” og ”På Toppen” “Lev Livet” og ”Gode Minder”.

Vi spiller ofte kopi musik, men laver også selv såvel musik som nye tekster, og vi har den glæde, at andre orkestre ønsker materialet herfra.

Kontakt person:
Leo Bjørnskov
tlf.: 20 68 14 00 – 97 95 20 67
e-mail: hoelgaard@bjoernskov.dk
www.detgraaguld-sydthy.dk